top of page
Søg

Hvad koster Google Ads?

  • Peter Hansen
  • 19. sep. 2020
  • 4 min læsning

Opdateret: 3. nov. 2020



Google Ads er blandt andet baseret på et auktionssystem, hvor kvalitets reklamer bliver belønnet med en lavere pris og en bedre placering. Den gennemsnitlige pris pr klik ligger typisk på 5-15 kroner på ”Search Network” og under 4 kroner på ” Display Network”, som kan være banner reklamer på eksempelvis YouTube.

Online reklamering er noget der for længe siden har vundet stort indpas i den digitale verden, og det er umuligt at være online uden at få et banner eller stykke kulørt tekst fremhævet når du surfer rundt på Google, Facebook eller hvor du end måtte foretrække at være på nettet.

Der er penge i online marketing, mange penge, og det er derfor blevet populært at benytte forskellige platforme som Googe og Facebook til at markedsføre sit eget firma, og bruger man disse værktøjer på den korrekte måde, kan det være med til at forøge omsætningen betydeligt.

Vi giver her en gennemgang af hvad Google Ads koster, for det kan være svært at finde ud af hvordan det hele hænger sammen. Hvis man ikke har mod på at klare det hele selv er der naturligvis hjælp at hente, da der er firmaer der har specialiseret sig i online markedsføring. Denne artikkel kan forhåbentlig være med til at give dig en grundlæggende forståelse af hvad det rent faktisk koster at hoppe med på Google Ads vognen.



Det er vigtigt først at forstå der er mange parametre til hvordan din annoncering bliver placeret på Google, og ikke mindst hvad den kommer til at koste. Vi har tidligere dækket hvad Google Ads og Facebook Ads er, og forskellen på dem, så er man helt ny på området kan det anbefales at læse denne artikkel først.

Som tidligere nævnt er Google Ads baseret på et auktionssystem, hvor kvalitets reklamer bliver belønnet med en lavere pris og en bedre placering. Auktionen begynder når en bruger søger på et ord eller sætning ind i Google´s søgefelt. Hvis denne forespørgsel indeholder et søgeord som annoncørerne byder på, så begynder byderunden for dette søgeord. Derefter vil Google udregne din reklame position udfra hvad du har betalt for søgeordet samt hvad din kvalitetsscore er. En kvalitetsscore er et helt kapitel for sig, men det omhandler blandt andet hvor relevant din reklame er i forhold til forbrugerens søgning. Det betyder derfor nødvendigvis ikke at annoncøren med det største budget kommer til at ligge øverst, hvis deres kvalitetsscore eksempelvis er lav.

Vi har listet 3 af de punkter der er med i vurderingen for hvordan din kvalitetsscore bliver udregnet.

Relevante nøgleord: Reklamer der er relevante til de nøgleord du byder på, og som inkluderer nøgleordene i selve reklamen giver en bedre kvalitetsscore.

CTR eller ”Click through rate”: CTR er en måleenhed der bruges til at måle hvor mange gange din reklame bliver klikket på. En overbevisende reklame med relevante nøgleord, der stemmer over ens med hvad en forbruger Google-søger på, har større chance for at blive klikket på.

Reklame og ”landing pages”: Google er mest interesseret i at belønne annoncører der laver kvalitets reklamer med konkrete nøgleord. Det samme gør sig gældende når forbrugeren kommer ind på ”landing pages” altså den hjemmeside, som reklamelinket fører forbrugeren hen. Det er derfor meget vigtigt at både reklame og landing page er forbundet til det emne eller nøgleord forbrugeren søger på.

En fejltagelse mange laver når man skal igang med online markedsføring er ikke at undersøge markedet før man går igang. Det er altid en god ide at have en plan med sin kampagne, for der er efterhånden mange om budet. Der er desværre ikke en endegyldigt svar på hvad Google Ads koster, der er simpelhen for mange faktorere der spiller ind, så det kedelige svar er: ”det kommer an på…”



Start med at lave en smule ”research” over hvad der er relevant for din brance. Find gerne nogle søgeord som giver den bedste mening for dine kunder. Hvis du eksempelvis er en blomsterforhandler i København, så har du sikkert mange konkurrenter, som så igen kan presse prisen op på søgeord. Søgninger som ”røde roser” kan være langt dyrere end eksempelvis ”langstilkede blomster i vase”. Dine specifikke søgeord eller sætninger kan give mindre fremvisninger, men koster muligvis meget mindre, så tricket er at undersøge markedet, lave en plan, et budget og start småt.

En anden fejltagelse er at man ikke har taget sig lang tid nok til at forstå de værktøjer man arbejder med. Ting som Google Analytics, Google keyword tool og bud planlægning kan alle være med til fremme din markedsførings kampagne, og ikke mindst være med til at holde øje med hvad dine penge bliver brugt til.

Dine muligheder er mange. Du kan eksempelvis lave specifikke kriterier på de søgninger som bliver foretaget som eksempelvis stedbestemme en søgning til kun at gælde dit lokalområde. Du kan også målrette dine reklamer til at omfate specifikke befolkningsgrupper, aldersgrupper, indkomst, fritidsinteresser osv.

Google Ads er en kompliceret markedsførings-platform og det er ikke noget man lærer på en enkelt dag. Hvis man dog derimod har tålmodigheden, hjælp fra et professionelt IT firma eller noget helt tredje der kan hjælpe en igennem indlæringsproceduren, så står man med et værktøj der uovertruffent er det bedste markedsføringsprodukt i dag.

 
 
 

Comentarios


bottom of page